For noget tid siden fik jeg stjålet min taske af to teenagedrenge, hvilket jo unægteligt er utroligt irriterende.
Dagen efter talte jeg med en veninde og rasede over det tåbelige i, at de ikke fik noget ud af at stjæle mig taske (man render jo ikke rundt med en masse kontanter eller et B&O fladskærms-tv i sin taske), men at jeg fik en masse besvær ud af det. Min veninde påpegede, at det jo ikke drejer sig om at få noget økonomisk ud af sådan et tyveri begået af teenagedrenge på en scooter og i nye fine jakke.
“Det er bare ligesom at begå hærværk, de vil bare hærge”, sagde hun.
Sådan havde jeg faktisk slet ikke tænkt på det, men jeg syntes, at det gav god mening. Sådan et tyveri kan nok bedst forstås, som et udtryk for frustration – og så nok også som en slags optræning i ligegyldighed og desrespekt overfor andre mennesker, eller optræning i at begå sig i et bestemt miljø. Og begge dele er jo egentlig ret trist.
